Bookmark and Share     Sitemap    

Hvad synes I om bogen ?

02-09-2011
I bogen opfordrer jeg til, at alle læsere kommenterer her på siden. Så hvad synes I egentlig ?
 
Er den læsbar og interessant at gå til ? Kan I bruge den I jeres eget liv eller tror I, at den vil kunne hjælpe andre ? Hvad er godt og hvad kan blive bedre ?
 
Jeg er fortsat super spændt og nysgerrig - så bare skriv !
 
Mvh
Henrik 

Kommentarer

  • #11
  • Morten
    28-11-2011 12:57
    Hej Henrik,
    Har netop læst din bog med stort udbytte. Både dine personlige og professionelle betragtninger er meget flot, åbent og hudløst ærligt beskrevet. Hatten af for det. Dit "utrættelige" salgsarbejde i netværket, og netværksopbygningen er ganske enkelt imponerende. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke både privat og professionelt.
    Med venlig hilsen


  • #12
  • Christian
    22-11-2011 17:02
    Kære Henrik,
    Jeg vil med denne besked blot fortælle dig, at din bog er en af de mest betydningsfulde bøger, jeg har læst i løbet af de seneste 3 år.
    Din meget personlige beretning om de værktøjer, oplevelser, følelser og refleksioner du har til din situation som jobsøgende, går rent ind!
    Tusinde tak for en rigtig god oplevelse; der er rigtig mange elementer, som jeg kan anvende i relation til min egen rådgivning overfor jobsøgende kandidater.
    Mvh Christian


  • #13
  • Helle
    18-11-2011 16:25
    Hej Henrik
    Gennem mit netværk blev jeg opfordret til at læse din bog "Slået hjem".
    Jeg begyndte at læse din bog i går, og sidste linje blev læst sent i går aften - jeg kunne ikke slippe den før den var læst helt færdig!
    TAK fordi du har skrevet denne bog. Det er noget af det mest ærlige og oprigtige jeg længe har læst.
    Jeg er netop blevet opsagt og din bog har virkelig givet mig input, og noget at tænke over, på 2 områder:
    1) I forhold til mig selv, og den situation som jeg nu befinder mig i. En masse godt input til hvordan jeg skal arbejde mig hen imod mit næste job.
    2) I fohold til min profession. Jeg har gennem årene stået i utallige rekrutteringssituationer og må med skam erkende, at jeg også i situationer har været for forudindtaget omkring ledere som er blevet opsagt, ledere som søger jobs de umiddelbart virker overkvalificeret til osv... Men jeg er blevet klogere! Jeg vil anbefale alle, HR ansvarlige og øvrige der arbejde med rekruttering, til at læse din bog.
    Med venlig hilsen


  • #14
  • Rigmor
    17-11-2011 11:50
    Jeg er lige blevet færdig med Slået hjem… og er begejstret.
    Det er bestemt ikke os alle, der i kraft af vores erhvervserfaring og virke har ligeså markante fordele mht. professionelt netværkeri som Henrik Enegaard Skaanderup (ikke mindst gensidigheden omkring det at netværke), MEN: mon ikke alle os in-between-jobs har oplevet tomheden, ensomheden, følelsen af at blive vraget og at skulle sælge sig selv, begejstre og motivere sig selv for det næste mål, og evt. igen få et afslag? Jeg troede, det kun var os almindeligt dødelige (dvs. ikke topleder-eliten), der måtte kæmpe med uprofessionelle medarbejdere, når vi søger job, men det er åbenbart ikke tilfældet. Og her opfordres de, der arbejder med ansøgere eller med at skulle sige folk op, at læse bogen, og gøre sig nogle tanker om, hvad det rent faktisk betyder at få et nej, når man nu har lagt sit hjerteblod i at få jobbet (eller gøre jobbet godt). Må vi bede jer om ærlighed og respekt!
    Det er altså en bog som indgyder mod: Her ser vi én fra eliten, der er ramt af arbejdsløshed og hvordan han kæmper. Den samme medicin til os alle, så skal det nok lykkes!


  • #15
  • Jesper
    04-11-2011 18:15
    Know what, know how, know who er den gennemgående røde tråd som jeg mener rigtigt mange af dine oplevelser kan lægges ind under. Jeg synes det væsentligste bidrag i bogen, er viljen uanset hvilken problemstilling du beskriver, og den enkelthed, der også skinner igennem - hvordan man trods modgang, uheld, etc. - får "repareret" sig selv. Fantastisk "procesbeskrivelse". Jesper


  • #16
  • Helle
    28-09-2011 12:08
    Tak for en fremragende bog, som jeg har læst over et par aftener. Jeg har siddet for mig selv og grint højlydt, tænkt dybt og fundet inspiration til min egen jobsøgning.

    Styrken ved bogen er klart, at du er så ærlig om de mange blandede følelser, der går gennem een som månederne går. Man er nemlig ret ensom i processen, selvom familie og venner byder lidt ind. Men når alt kommer til alt, kan intet de siger eller gør give dig det næste job, derfor er du alene.

    En af mine veninder havde købt din bog og havde den med til mig, da vi mødtes forleden. Hun vidste ikke rigtig om jeg ville blive opmuntret af den, fordi det jo var en lang proces, du var igennem, men på den anden side tænkte hun, at det måske kunne give inspiration. Og hun havde ret. Halvejs inde i bogen sendte jeg de første mails om netværkssamtaler med personer, der var længere ude i netværket, end dem jeg hidtil havde kontaktet.


  • #17
  • Værløse
    26-09-2011 18:55
    Jeg har læst bogen med største interesse.

    Jeg var også topleder. Finanskrisen medførte ligeledes store ændringer i mit arbejdsliv, og jeg stod overfor nogle ændringer, som jeg slet ikke havde forventet.

    Jeg kan nikke genkendende til mange af de oplevelser og de betragtninger, som beskrives i bogen. Jeg har også oplevet de samme frustationer mv. og omgivelsernes reaktioner.

    En meget velskreven bog, som jeg håber, at også de, der ikke har prøvet "vores" situation, vil læse.


  • #18
  • Dorthe
    16-09-2011 11:36
    Er netop blevet færdig med bogen og det er med en god følelse, selvom det også har været hårdt - da jeg selv netop sidder i samme situation med oplevelsen at være pest- el. koleraramt - jeg er dog ikke topleder og har mange jobs som er slået op som kan søges - men til yderligere inspiration. Det har været super at sidde og læse at "jeg er ikke alene" om følelserne og tankerne - den er at anbefale alle at læse. Mvh Dorthe


  • #19
  • Fred
    12-09-2011 12:14
    Selvom hver har sin egne forhold, så er der bare så mange ligheder i de psykiske forløb, når vi kommer ud i arbejdsløsheden, eller bare angsten for denne. Det er nok angsten som gør at de fleste holder sig tilbage med at tale om det.
    Jeg er meget glad for at jeg har købt din bog, læst det og har fundet ting at spejle mig i.
    Tak for en god oplevelse gennem en virkelig dårlig oplevelse for dig - Fred


  • #20
  • Annette
    04-09-2011 15:49
    2011-08-29 08:42:27
    Har læst første kapital forleden og synes, at du rammer lige plet - ikke mindst med beskrivelsen af de følelser, man som opsagt sidder med. Jeg glæder mig til at læse hele bogen, som jeg naturligvis allerede har bestilt på nettet. Den virker virkeligt velskrevet!
    Mvh Anette


1 2 

Skriv en kommentar

Henrik Enegaard Skaanderup  | henrik-skaanderup@mail.dk