I de seneste uger har diverse undersøgelser vist, at mange danske mænd – helt op til 96 % - er glade, tilfredse og veltilpasse med livet og tilværelsen. Det er rigtig mange – og hurra for det.
Det kan dog næppe indbefatte de mange arbejdsløse mænd, som i øjeblikket er ude i det danske eller udenlandske jobsøgnings univers for at finde et arbejde; og hvor de sidste mange måneders triste konjunkturudmeldinger ikke varsler forbedringer eller lys forude.
De, som er i arbejde, kan jeg derimod godt forstå er glade og tilfredse – og den glæde stiger sandsynligvis dag for dag, i takt med at udsigten til en forværret arbejdsløshed i Danmark stiger. Man ved, hvad man har – og man er glad for, som det man har. (Eller er nødt til at være det)
Det værste er nok de mange unge, som slet ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet – de unge, som har brug for en elevplads, de nyuddannede kandidater osv. Her snakker vi måske ikke så meget om frygten for den økonomiske deroute, for de har (heldigvis) nok ikke de store, faste udgifter at slås med. Men vi snakker om, at vi muligvis taber dem helt på gulvet, fordi de aldrig kommer i gang med et rigtigt job – et job, som de har knoklet for at kvalificere sig til og som både de og samfundet har betalt dyrt for.
Det er ikke alle danske mænd, som er lykkelige – og en del af dem SKAL der tages hånd om – selvom det er krisetid, selvom vi er afhængige af udlandet og selvom det kan virke nærmest uoverkommeligt at hive Danmark op med hårrødderne i disse dage.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg