Og for nogle mænd, vil det nok være det samme med at læse min bog ”Slået hjem”; for flere af os vil helst gå med det alene og skal aldeles ikke have hjælp. Det skal vi nok selv klare – uden bøger og al det pjat J
For nogle dage siden fik jeg en mail fra én af mine rigtig gode venner, som skrev:
”Jeg fortalte om din bog til en kollega, hvis mand er blevet fyret. Hun købte straks bogen til ham. Hun er selv ret begejstret for det hun har læst indtil nu; og siger at du skriver bare rigtig godt :-).
Hendes mand skulle lige acceptere, om det var noget han "behøvede" at læse, men han har nu set, at det er en god idé at læse om dine oplevelse og er selv kommet i gang med stor begejstring. Og det har sparket gang i samtalen med konen om, hvordan det egentlig føles at være i den situation.”
Og så er det jo, at jeg på den ene side udbryder ”Jubii” og glæder mig over de mange pæne ord – og samtidig tænker på, at min ven der berører et meget essentielt punkt i mænds arbejdsløshed.
Et par kloge praktiserende læger jeg kender, som har specialiseret sig i mænds sygdomme og adfærd, siger at mænds reaktion på sygdom og frygt for manglende styrke, kan betragtes i den reaktion, som den syge ”fører han” har hos flere abe arter: Han sætter sig højt oppe over flokken, alene og isoleret – og skriger så af fuld hals.” På samme måde med mænd, som bliver syge eller frygter de er det – man slår det hen, fortrænger det og skal nok klare sig selv - ”jeg fejler ikke noget, du”.
Når vi snakker arbejdsløshed, så kan én af de største udfordringer for mænd være at tale om det – indtil de kommer i gang; og det at læse en bog om emnet, kan være helt uoverskueligt og måske ligefrem ”pylret, svageligt eller tøset” ?
Mange mænd læser i det hele taget ikke bøger. Aviser måske, lidt blade også – gerne dem med sport eller piger i : ) - og i ny og næ en faglig artikel på arbejdet; men en hel bog bliver det kun til, når der er ferie og man – endelig – har tilstrækkelig læsetid.
Derfor vil det for nogle mænd kunne blive lidt af en overvindelse at læse ”Slået hjem” – også selv om de vil kunne bruge både den personlige historie og den om jobsøgning – men fordi de måske aldring kommer i gang med læsningen.
Så denne blog slutter med et lille opråb til de ledige mænds koner, kærester, døtre og andre piger omkring dem – vis dem, at de kan læse første kapitel på denne hjemmeside og giv dem så bogen !
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg