Henrik Enegaard Skaanderup er født i 1963 og voksede op på Amager. Fra 3. klasse blev han optaget i Københavns Drengekor og han gik på Sankt Annæ Gymnasium resten af sin folkeskole- og gymnasietid.
Det var her – i rollen som elev og solist – at han indså, at leder- og formidlerrollen var prædefineret til ham. Suset fra at præstere, stå foran og at tage orden prægede ham i retning af en lederrolle, hvor kommunikation og formidling ”oppe på ølkassen” altid har været en væsentlig del af hans ledelsesstil.
Efter en uddannelse som civilingeniør og HD(O) – den traditionelle cocktail for en lederaspirant op gennem 1980’erne – tog han i 1991 til tyskland, hvor han boede og arbejdede i 5 år; og hvor han fik sit første lederjob og udfordringer som meget ung direktør.
Tilbage i Danmark i 1996 tog karrieren for alvor fart og frem mod 2008 havde han en ubrudt karriere med leder- og chefstillinger kulminerede med jobbet som adm. dir. for Kuben Koncernen 2004-2008, hvor han blev kendt som en synlig, karismatisk leder med stor pressebevågenhed. Han blev udnævnt til ”årets leder” i bygge- og ejendomsbranchen i 2005 og besad en række bestyrelses- og tillidsposter i erhvervslivet.
Midt i den finansielle og økonomiske krise blev Kuben koncernen solgt til en kapitalfond og med et mistede Henrik Enegaard Skaanderup sin stilling, status og en stor del af sin identitet – og i 15 måneder var han arbejdsløs og jobsøgende. Denne personlige krise og dannelsesrejse har han senere beskrevet i én af 2011’s mest læser- og anmelderroste bøger ”Slået hjem – en fortælling om at blive fyret og finde job igen”.
Henrik Enegaard Skaanderup er nu tilbage i jobmarkedet og med basis i sin årelange karriere, sit kommunikationstalent og ikke mindst erfaringerne fra sin opsigelse og den efterfølgende dannelsesrejse med jobsøgning, netværk og networking i praksis, tilbyder han nu en række spændende, tankevækkende og hudløst ærlige foredrag. Alle med et højt energiniveau og glimt i øjet.